English
English
English
English
English
Gå til forsiden
Gå til kontaktformular
Gå til kontaktformular
Gå til kontaktformular
Gå til kontaktformular

Historie

 
    
Helt tilbage i 1854, den 1. april,  grundlagdes i det indre København firmaet Permin. Det, som startede i det små,  skulle med årene vise sig at blive en af de førende producenter af håndarbejder til hele verden. Dengang blev der broderet initialer på sengelinned samt på tekstiler til stolebetræk, kaminskærme og duge - alt var selvfølgelig håndarbejde. Da privatøkonomien strammedes under 1. verdenskrig, havde befolkningen ikke længere råd til sådan luksus og Permin blev derfor tvunget til at finde alternative produkter og indtægtskilder. Herved opstod ideen med broderimønstre til mangfoldiggørelse. Da det var før fotokopimaskinens tid, blev mønstrene lånt ud, så kunderne syede efter mønstret og derefter afleverede det tilbage igen.
 
I 1919 flyttede firmaet tættere ind i Københavns centrum. Permin åbnede en forretning og som en følge af 30-ernes arbejdsløshed fik "gør-det-selv"-bølgen rigtig tag i danskerne og omsætningen steg kraftigt. Samtidig startede Permin en eksport af broderier til Sverige. Eksporten blev imidlertid vanskeliggjort under 2. Verdenskrig og dermed blev grundstenen til det første udenlandske datterselskab lagt. Carl Permin AB så således dagens lys i 1942 i Borås i Sverige.
 
Snart åbnede man også et datterselskab i Norge. Dette skete i 1947 for bedre at kunne servicere kunderne i det geografisk ret spredte Norge. Det sidste datterselskab blev grundlagt i Flensburg i Tyskland i 1992.
 
I 1953 blev det første farvelagte mønster trykt. Da trykningen foregik farve for farve gennem maskinen, blev udgifterne til produktion af dette imidlertid enorme.
 
Idag - 160 år efter Christian Permin startede firmaet - kører alt via computer. Dog bliver broderierne fortsat designet af vore dygtige designere.
 
Firmaet Permin har været i familien Permin gennem 3 generationer, startende med Christian Permin og derefter fulgt af Carl Permin og endelig dennes søn Niels Permin. Efter Niels Permin overtog den nuværende direktør Frits Nordlunde firmaet, men Niels Permin beholdt sin plads i bestyrelsen indtil han i en alder af 81 år i 1995 valgte at træde ud.
 
Idag beskæftiger Permin 80 ansatte samt en stor del hjemmearbejdere.
 
Hvert år produceres ca. 300 - 400 Permin produkter, som eksporteres til hele verden. I 2014 fejrer vi vort 160 års jubilæum, og vi er klar til de næste 160 år...
Carl J. Permin A/S - Egegaardsvej 28, 2610 Rødovre - Telefon: 36 72 12 00 - E-mail: permin@permin.dk